Størrelsen er et spørgsmål om vane

- men de unge læsere foretrækker tabloid.

Spiller størrelsen nogen rolle? Når det gælder aviser, så viser en svensk analyse, at læserne foretrækker den størrelse de kender og er vant til at læse, men samtidig at yngre læsere hellere vil have tabloidaviser. Opbakningen til tabloid er steget og samtidig falder interessen for broadsheet-avisen. Det er et spørgsmål om, hvad der er mest ”handy”. Og vigtigst tabloidavisen er ikke længere synonym med overfladisk sensationsjournalistik.

Skal man som broadsheetavis så vælge det mindre format?

Nej – hvis alle gør det, så er formatet ikke med til at adskille den enkelte avis fra de andre.
Nej – indholdet er det vigtigste, så formatet burde ikke have betydning.
Nej – mindre størrelse begrænser layout-mulighederne.
Nej – læserne kender avisen ud fra formatet, og det er følsomt at røre ved læsernes vaner.
Nej – tabloidaviser associeres med sensationsjournalistik.

Ja – når alle gør det, så er tabloid udtryk for at følge med tiden, mens broadsheet er gammeldags.
Ja – de unge foretrækker tabloid og de er fremtidens læsere.
Ja – format er et spørgsmål om vane, så det skal læserne nok vænne sig til.
Ja – indholdet er det vigtigste, så formatet burde ikke have betydning.
Ja – det tvinger journalisterne til at skrive kortere.
Ja – læserne ved godt, at tabloidaviser ikke kun er for sensationsjournalistik.
Ja – på baggrund tekniske og/eller driftsøkonomiske fordele.

Spørgsmålet om avisformatets betydning har Jan Strid og Lennart Weibull gennemgået i den svenske analyse ”Tidningsformatets roll” fra ”Tidningsmiljöer – Dagstidningsläsning på 1990-talet” (1995).
Det klassiske store formatet, broadsheet blev udfordret i 40erne af halvformatet, tabloid. Op til 70erne var broadsheet det dominerende i morgenpressen, men siden er udviklingen vendt, så flere og flere aviser udgives i tabloid eller mellemstørrelsen berlinerformat.
Tekniske forudsætninger og journalistiske ideer hører til et par af forklaringerne på at skifte format. Analysens læserundersøgelser viser imidlertid, at læserne foretrækker den avisstørrelse, de er vant til at læse, men uanset formatet på den avis, deltagerne læser fast, så synes flest, at tabloid er pænest, mens det store format er bedre til at lokke til læsning.
En opfølgende undersøgelse om redigering af aviser med forskellig format viser, at smørrebrødsredigering frem for blokredigering bedømmes til at være bedre til at lokke til læsning, uanset hvilket format læseren foretrækker. Hovedkonklusionen er dog, at læserne foretrækker den avis de kender og er vant til at læse.

Når formatet sættes i forhold til læsernes alder, så foretrækker unge et mindre format. Årsagen kan være større interesse for den direkte, dramatiske fortælleform men også i et andet syn på avisen som medie.
Svenskernes undersøgelser viser, at unge er mindre positive overfor broadsheet og at andelen som foretrækker det mindre tabloid-format er øget og tilslutningen til broadsheetaviser er faldet. Den udvikling kan være udtryk for en trend, men også det praktiske spørgsmål om at kunne håndtere avisen er en vigtig faktor.
Udviklingen viser, at journalistikken ikke bliver påvirket af formatet. Seriøse aviser kan også have et mindre format uden, at det ændrer indholdet i journalistikken.

Spørgsmålet om tillæg er også undersøgt. Læserne ønsker ikke tillæg i fuldformat/broadsheet.

Konklusionerne er:

- Folk foretrækker den avis, de er vant til
- Unge er mere positive overfor tabloid end ældre (den avisstørrelse de er vant til)
- Tabloid er nemmere at håndtere
- Flere og flere foretrækker tabloid (unge, den de er vant til)
- Opbakningen til broadsheet falder (unge, den de er vant til)
- Tabloid er ikke længere ensbetydende med sensationsjournalistik (flere og flere aviser har skiftet størrelse)
- Formatet afgør ikke læserens valg af avis
- Dog kan formatet spille en væsentlig rolle for lokalaviser på grund af mindre bredde i indholdet. (påstanden er ikke uddybet i undersøgelsen)


Min personlige konklusion er at, hvis broadsheet- avisen skal følge med tiden, tiltrække og ikke mindst fastholde yngre læsere, så er det ved at være tid at skifte til tabloid. Hvis man som avis absolut vil adskille sig ved hjælp af størrelsen, kan man vælge berlinerformatet. Og hvis broadsheet engang bliver retro. Så kan man jo bare skifte tilbage igen.